Text size: A-A+

Egeprocessionsspinder

Egeprocessionsspinder (Thaumetopoea processionea) er en natsværmer. Dens larver er let genkendelige på, at de altid optræder i flok og hyppigt kravlende i lange rækker (heraf tilnavnet procession.

Egeprocessionsspinderens larve kaldes uformelt larven fra helvede.

Små giftige larvehår

Selve den voksne natsværmer er harmløs. Larverne gennemgår 6 larvestadier. I de første tre stadier er larverne gulbrune.

Det er kun de tre sidste larvestadier hvor larverne er mere grålige med en sort midterstribe, hvor de er forsynet med utallige små hår (setae), der virker giftige grundet toksinproteinet thaumetopoein.

Toksinen thaumetopoein frigives, når de små sprøde hår går i stykker.[1] De små hår er kun 0,1-0,2 mm lange, så de er usynlige og der kan være op til 700.000 af dem på en larve.

De små hår frigives, når larven føler sig truet.

Kommer mennesker eller dyr i kontakt med de små hår, udløses toksinet som resulterer i dermatitis (eksem) i form af et ekstremt kløende udslæt med blærer og røde plamager.

Det kan ved længere kontakt med larvernes små hårs toksin udløses varig allergi.

Kildehenvisning:

“Egeprocessionsspinder”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Egeprocessionsspinder

Kreditering bannerbillede: Luc hoogensteinCC BY-SA 4.0


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *