Text size: A-A+

Seneste kommentarer

Seneste indlæg

Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

Verdens produktion af fødevarer er den største drivkraft bag tab af økosystemer og arter over hele kloden.

Sammen med energi og finans skal landbrugs- og fødevaresektoren transformeres for at vende tilbagegangen i biodiversitet, lyder det i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der fremhæver Danmark som et globalt skræmmeeksempel.

Mere end en tredjedel af verdens landareal er optaget af landbrugs- og fødevareproduktion på bekostning af natur og levesteder.

Mennesker har over tid ryddet en tredjedel af verdens skove og to tredjedele af verdens vilde græsarealer, mens ferskvandsarealet er skrumpet 35 procent alene siden 1970.

Fødevaresystemet står samtidig for omkring 30 procent af verdens udledning af drivhusgasser

Det gør alt i alt fødevare- og landbrugssektoren til den primære årsag til det globale tab af biodiversitet.

Sådan lyder konklusionen i den nyeste udgave af WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der udkommer hvert andet år og tager temperaturen på naturens tilstand på vores planet.

Rapporten præsenteres i en pressemeddelelse fra WWF-Danmark 8. oktober 2026.

Kildehenvisning:

“Ny WWF-rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen” 12 oktober 2026 Kjeld Hansen
gylle.dk
https://gylle.dk/ny-wwf-rapport-foedevare-og-landbrugssektoren-er-den-primaere-aarsag-til-naturkrisen/

Kreditering bannerbillede: Mexxicana pixabay


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *