Fuglene i det åbne land lever overvejende i et menneskeskabt landskab, og livsbetingelserne er i høj grad bestemt af tidligere tiders og nutidens udnyttelse af landskabet.
Mange af fuglearterne i det åbne land stammer oprindeligt fra centraleuropæiske stepper, fra fjeldheder eller fra åben tundra.
De fleste af arterne indvandrede til Danmark efter, at jernalderbønderne for ca. 2500 år siden for alvor åbnede landskabet gennem omfattende skovrydninger. Men allerede i yngre stenalder kan en art som landsvalen være rykket ind i høvdingens bolig, og skovbrynsfugle som tornirisk og gulspurv har sandsynligvis levet i rydninger omkring bopladserne.
I takt med at det primitive agerbrug bredte sig, blev der skabt levemulighed for stadig flere arter. I perioden fra år 500 før Kristi fødsel og indtil omkring år 1000 indvandrede de egentlige åbentlandsfugle som vagtel, strandskade, vibe, rødben og flere andre vadefuglearter, kirkeugle samt spurvefugle som engpiber, gul vipstjert, rødrygget tornskade, stenpikker, bynkefugl og gråspurv.
I Jyllands sandede egne førte jernalderbøndernes rydning og dyrkning til udpining af jorden. Udpinte marker omdannedes til lyngheder, og ved kysten opstod sandflugt og klitheder. Det åbnede mulighed for indvandring af typiske hedefugle som urfugl, tinksmed, mosehornugle og stor tornskade.
Kildehenvisning:
Grell, Michael Borch: Fugle – i det åbne land i Naturen i Danmark på lex.dk. Hentet 23. februar 2026 fra https://naturenidanmark.lex.dk/Fugle_-_i_det_%C3%A5bne_land
