Danske Naturparker er et kvalitetsstempel for større sammenhængende naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet.
En naturpark er kort fortalt et område, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. Der er plads til både natur og mennesker, fordi benyttelsen tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares.
Et bærende element for etableringen af en naturpark er princippet om inddragelse og frivillighed. Inddragelse af borgere, lodsejere, frivillige foreninger m.fl. før, under og efter etableringen af en naturpark skaber forståelse, ejerskab og medansvar blandt de involverede aktører. Princippet om frivillighed sikrer, at den enkelte borger, lodsejer, forening m.v. selv har indflydelse på, hvor meget de vil engagere sig i naturparken.
Kildehenvisning:
“Danske naturparker”
danskenaturparker.dk
https://danskenaturparker.dk/
