Ræven (Vulpes vulpes) er vidt udbredt og almindelig i stort set hele Danmark. Et fund af en død ræv på Bornholm i 2006 tyder på at ræven ikke er uddød på øen, hvilket man ellers havde troet i 25 år.
Ræven hører til hundefamilien, ligesom eksempelvis ulven og sjakalen, og ræven ligner da også en mindre hund.
Med sit trekantede ansigt, spidse snude, den røde farve og den lange, buskede hale som oftest er hvid i spidsen, er ræven let at genkende.
En hanræv vejer omkring 8 kg, men enkelte ræve kan opnå en vægt på 12 kg. Hunnerne er mindre og vejer 6-7 kg. Fra snudespids til halespids er ræven ca. 110 cm lang.
Den karakteristiske røde pels består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er grålig, mens dækhårene er rødbrune med lyse spidser. Det er de lyse spidser i dækhårene som kan give den røde farve et gråligt skær. På bugen og undersiden af halsen er pelsen gråhvid. Der er dog stor farvevariation individerne imellem, hvilket gør det muligt at kende forskel på dyrene. Pelsen fældes en gang årligt, hvilket som regel begynder i april måned. I løbet af sommeren vokser den nye pels frem, en proces der først slutter i september-oktober.
Ræven æder først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den tager også frugt, ådsler og husholdningsaffald.
Ræve har en stor tilpasningsevne og den findes i mange forskellige typer habitat. Den lever blandt andet i skov, i dyrkede områder, moser, enge, heder og i byer.
Selvom ræven er overvejende nat – og skumringsaktiv er det ikke usædvanligt, at de ses om dagen. Hvileperioderne tilbringes i en grav som ræven selv har gravet, i et forladt grævlingebo, eller i et skjul under buske eller træer.
Ræven lever i par eller familiegrupper, og de vil forsvare deres territorium over for andre ræve.
Hvis der er rigelig føde vil ræven gemme forråd.
