Nøddekrige er en sjælden dansk ynglefugl, men ret hyppig træk- og vintergæst i kragefuglenes familie.
Med uregelmæssige mellemrum optræder den i betydelig større tal end ellers, såkaldte invasioner.
Videnskabeligt navn Nucifraga caryocatactes
Etymologi
Ordet er historisk set en sammenblanding af fuglens ældre navn nøddekrage og det norske nøtteskrike, som dog på norsk er navnet på skovskaden, sammensat af nøtt ‘nød’ (frugt) og skrike ‘skrige’. Nøddekrigen kaldes på norsk nøttekråke.
Den bliver op til 32 cm lang og har en mørkebrun og hvidplettet fjerdragt.
Nøddekrigen er knyttet til nåleskov i dele af Europa og Asien mod øst til Stillehavet.
Den er udpræget fødespecialist.
Den underart, der yngler i Skandinavien, er således helt afhængig af hasselnødder, som den hamstrer i store mængder om efteråret og gemmer i talrige depoter med op til 20 i hvert, undertiden flere.
Depoterne ernærer både de voksne og ungerne frem til næste efterår, selvom de supplerer med anden planteføde og smådyr, især insekter.
Selv når depoterne er snedækkede, husker fuglene deres beliggenhed og holder rede på, hvilke de allerede har tømt. Efter invasioner er kosten i vinterkvarteret mere alsidig.
Kildehenvisning:
Kampp, Kaj: nøddekrige i Lex på lex.dk. Hentet 18. oktober 2026 fra https://lex.dk/n%C3%B8ddekrige
Læs mere om den sjælene fugleinvasion
Hør hvordan fuglen lyder
Kreditering bannerbillede: sarangib pixabay
