Sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius) er en sommerfugl i svalehalefamilien. Den er udbredt i Europa fra Tyskland og sydpå.
Forekomst i Danmark
Arten er en meget sjælden tilflyver til Danmark.
Den er kun observeret i 1997 på Bornholm, 1998 på Sydsjælland og senest i 2004 ved Stubbekøbing på Falster.
Danmark har dog nok for kolde og våde somre til at sommerfuglen kan slå sig ned her.
Udseende
Den sydeuropæiske svalehale er nem at kende på den zebrastribede overside, de meget lange sorte haler og røde øjepletter på bagvingerne.
Sommerfuglens vingefang er på omkring 6-9 cm. Halerne er længere end hos svalehale.
Kildehenvisning:
“Sydeuropæisk svalehale”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Sydeuropæisk_svalehale
Kreditering bannerbillede: Af Smudge 9000. CC BY SA 2.0
