Text size: A-A+

Tre flaskekillinger blev fundet i en skraldebil

Killingerne Charmander, Bulbasaur og Squirtle blev fundet kolde, magre og utrygge i en skraldebil i Skovlunde.

I dag er de i pleje og snart er de klar til at finde deres egen familie

En ganske almindelig morgen i oktober skulle en renovationsarbejder til at køre ud på sin sædvanlige rute, da han pludselig hørte nogle pibende lyde fra skraldebilens lastrum.

Han gik på jagt efter lyden og fandt i den fjerneste afkrog tre små kattekillinger.

Sorte som natten lå de og rystede, mens de miavede desperat efter deres mor, som ikke var til at finde i nærheden.

Renovationsarbejderen ringede straks til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812.

Mens han ventede på, at hjælpen skulle ankomme, fandt han og hans kollegaer en papkasse til de kolde og magre killinger.

Her lagde de varme klude og en flaske med varmt vand, så de tre små hurtigt kunne få varmen igen.

Kildehenvisning:

“Tre flaskekillinger blev fundet i en skraldebil” 9 november 2026 Sofia Laura Pilehave Lundgren
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/tre-flaskekillinger-blev-fundet-i-en-skraldebil

Kreditering bannerbillede: Dyernes beskyttelse 9 november 2026


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *