Text size: A-A+

Vi skyder os selv i foden, hvis vi skyder ulven

Få dyr kan sætte gang i debatten som ulven.

Mens nogle glæder sig over dens tilstedeværelse i den danske natur, ser andre helst, at den bliver skudt.

Men dødelig regulering kan splitte etablerede ulvekobler og i værste fald skabe flere problemer, end det løser.

Skyd den. Den kommentar er næsten umulig ikke at støde på, når debatten falder på Danmarks største landlevende rovdyr, den grå ulv.

Uanset om det er i kommentarspor på sociale medier eller i den offentlige debat, er opfordringen ofte den samme.

Siden ulven vendte tilbage til Danmark i 2012, er bestanden vokset, og det har vakt bekymring flere steder i landet.

Nu vil minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, undersøge mulighederne for at tillade regulering og dermed jagt på ulve allerede næste år.

Det skal ifølge ministeren være med til at sikre, at danskerne kan føle sig trygge.

Men er et ladt gevær virkelig løsningen

Hvis man spørger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse, er svaret et klart nej.

I de tilfælde, hvor ulve skaber problemer for husdyr i Danmark, er det ifølge ham ofte enlige, strejfende ulve, som endnu ikke har fundet en mage eller etableret sig i et fast område.

Kildehenvisning:

“Vi skyder os selv i foden, hvis vi skyder ulven” 4 november 2026 Sofie Elena Andersen
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/vi-skyder-os-selv-i-foden-hvis-vi-skyder-ulven

Kreditering bannerbillede: Dyernes beskyttelse 4 november 2026


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *