Text size: A-A+

Spættet bredpande

Spættet bredpande (Pyrgus malvae) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Det er den mindste bredpandeart i Danmark. Når mælkebøtterne blomstrer flyver denne sommerfugl, dvs. fra sidst i april til først i juni.

Spættet bredpande holder til på frodige blomsterrige og gerne lidt fugtige steder, men den kan være svær at få øje på på grund af dens ringe størrelse og hurtige flugt.

Udbredelse

Sommerfuglen er jævnt udbredt i hele Danmark, men mangler på nogle af de større øer, f.eks. Anholt, Læsø, Ærø, Langeland og Bornholm.

Omkring 1983 forsvandt sommerfuglen pludselig fuldstændigt på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn.

Siden da er der kun fundet meget få individer i dette store område. Ingen ved hvad denne tilbagegang skyldtes.

Arten er i øvrigt vidt udbredt i Europa og østpå gennem den tempererede del af Asien.

Kildehenvisning:

“Spættet bredpande”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Spættet_bredpande


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *