Tekststørrelse: A-A+

Sankt Hans-bål er en dødsfælde

Når danskerne samles rundt om i landet for at synge midsommervisen ved sankthansbålet, kan det have fatale konsekvenser for dyr, der har taget ophold i bunken af kvas.

Det er dyr som mus, pindsvin, fugle og katte, der hvert år søger skjul i bålmateriale, og flere når ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent.

For mange dyr er et sankthansbål ikke bare en bunke grene og kvas, men et oplagt sted at søge ly og skjul. Ofte er bålet bygget op over længere tid, og derfor har dyrene haft god tid til at gøre det til deres hjem.

Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man flytter og genopbygger sit sankthansbål så tæt på optænding som muligt.

Det skal helst flyttes samme dag, som det bliver tændt. Det er den bedste måde at sikre, at der ikke gemmer sig dyr i bålmaterialet, siger biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.

Han understreger, at det er vigtigt at flytte selve bålet, og at dyrene ikke nødvendigvis flygter, hvis man nøjes med at ruske i bunken.

Det kan enten skyldes, at de er bange, eller at der er dyreunger så små, at de endnu ikke er i stand til at flytte sig.

Kildehenvisning:

“Sankt Hans-bål er en dødsfælde: Flyt bålet og red dyrene fra flammerne” 17 juni 2026 Sofie Elena Andersen
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/sankt-hans-baal-er-en-doedsfaelde-flyt-baalet-og-red-dyrene-fra-flammerne


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *