Tekststørrelse: A-A+

Aurora sommerfugl

Aurora (Anthocharis cardamines) er en sommerfugl i hvidvingefamilien. Det er den sommerfugl i Danmark, hvor hannen er nemmest at kende med de iøjnefaldende orange forvingespidser.

Auroraen findes overalt på blomsterrige og fugtige enge med læ, men den kan også ses i haver, hvor værtsplanten løgkarse findes.

Sommerfuglen er en ægte forårsbebuder i april, men den kommer først rigtigt frem i stort tal omtrent samtidig med at mælkebøtterne springer ud i maj.

Udbredelse

Arten er vidt udbredt i Europa og i de tempererede dele af Asien. Det meste af Danmark har forekomster af aurora, undtagen i et smalt bælte langs den jyske vestkyst fra Hanstholm til Esbjerg.

Udseende

Aurorahannen er nem at kende på de orangegult farvede forvingespidser. Bagvingerne er på undersiden farvet i en mosaik af olivengrønt og hvidt.

Hunnen er sværere at kende fra kålsommerfuglene, da den mangler den orange tegning. Men hun kan kendes på den olivengrønne mosaik på bagsiden af bagvingerne, og hendes vinger er mere afrundede.

Hunnernes vingefang er ca. 4 – 5 mm større end hannernes. Normalt er sommerfuglenes vingefang imellem 37 – 47 mm, men der kan forekomme dværgformer, hvis larverne har manglet tilstrækkelig føde.

Kildehenvisning:

“Aurora sommerfugl”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Aurora_(sommerfugl)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *