Uanset om det er en helstegt pattegris hjemme i haven eller ved et andet uformelt arrangement, så er svinet vokset op i et hav af veterinære lægemidler.
Kun hvis kvaliteten er økologisk, er der garanti mod kønshormoner og deslige
Fra fødsel til død gennemlever det danske svin en tilværelse på stadig flere kemiske krykker – med brunstsynkronisering af sopolte (førstegangs gravide søer) og kemisk kastration af orner som de nyeste påfund.
Trods den omfattende anvendelse af kemiske midler deklareres ingen af disse potente lægemidler, før din flæskesteg lægges ud i køledisken.
Ej heller guldøllerne som soen får, før den skal føde, og lykkepillerne når den har gjort det – derom senere
Din flæskesteg begynder sin tilværelse i et bad af antibiotika. Når pakkeposten ankommer til svinekødsfabrikken med den ugentlige portion sæd fra ornecentralen, så fortyndes den i en cocktail af antibiotika, før insemineringen kan begynde.
Amoxicillin og gentamicin er de to hovedingredienser i pakken, der skal inaktivere eventuelle bakterier i sædposen.
Der er tale om veterinær brug af sundhedsvæsenets bredspektrede antibiotikum Amoxicillin, som 25-30 % af alle E-colibakterier allerede er resistente overfor, og Gentamicin, der er et af de få, men meget vigtige midler mod bakteriel blodforgiftning og hjerteklapinfektioner, som sundhedsvæsenet har.
Indtil videre er der ikke registreret resistens mod Gentamicin, men hvis der udvikles resistente E-colibakterier, som Gentamicin ikke længere kan slå ned, vil det være en alvorlig sag for sundhedsvæsenet – og for dig.
Kildehenvisning:
“Svin på guldøl og lykkepiller” 10 oktober 2026 Kjeld Hansen
gylle.dk https://gylle.dk/svin-paa-guldoel-og-lykkepiller-2/
Kredetering bannerbille: jereskok piabay
