Svirrefluen, også kaldet blomsterfluen tilhører insektordenen af tovinger, og dens mund er tilpasset til at suge nektar ud af blomster.
Familien, hvis videnskabelige navn er Syrphidae, består af ikke færre end 6 000 arter, der findes over hele verden.
Dansk udbredelse
I Danmark er der siden 1850 registreret op mod 300 forskellige arter, hvoraf 10 arter vurderes til at være truede og 21 til at være sårbare.
Den mest truede gruppe af danske svirrefluer er de arter, som er knyttet til skov med gamle træer, men også udtørring og dræning af enge og fugtige områder har betydet tilbagegang for mange arter.
Svirrefluer stikker ikke
Trods deres “farlige” udseende er alle svirrefluer harmløse. De stikker ikke, for de har hverken brod eller andre effektive forsvarsmidler, men deres udseende beskytter dem mod at blive ædt af fugle og andre insektædere.
Æggene lægges i bladlusekolonier i træer, buske eller urter. Larverne, der klækkes efter et par dage, begynder straks at opsøge og udsuge bladlus.
I løbet af larvetiden, der varer 7-10 dage, kan hver larve æde mange hundrede bladlus. Herefter forpupper de sig, og 10-15 dage senere klækkes en ny generation af svirrefluer.
Svirrefluen er god for din have
Svirrefluer, som ofte forveksles med bier/hvepse på grund af deres lighed i udseendet, kan gøre stor nytte i haven, da mange arter fungerer både som bestøvere og som rovdyr mod bladlus.
