For første gang giver en ny bog en helhedsorienteret fremstilling af planteverdenen i Thy – et landskab præget af ekstreme naturforhold og stor biologisk variation.
Floraen i Thy beskriver de vigtigste naturtyper i Thy: strande, strandenge og strandoverdrev, klitter og klitheder, klitlavninger og søer, skrænter samt klitplantager.
Miljøer som rummer en flora, der er formet af barske vilkår tæt på havet, hvor salt, sandflugt, vind, næringsfattigdom og skiftende fugtighed stiller store krav til planternes tilpasningsevne.
Bogen beskriver de strategier, som arterne har udviklet – fra enårige planters massive frøproduktion til specialiserede tilpasninger som saltudskillende kirtler, dybtgående jordstængler og lav vækstform.
Kildehenvisning:
“Nyt værk om Thys flora: Enestående dokumentation af natur, historie og forandring” 3 maj 2026 Kjeld Hansen
gylle.dk
https://gylle.dk/nyt-vaerk-om-thys-flora-enestaaende-dokumentation-af-natur-historie-og-forandring/
