Det er nu i april og frem til slutningen af maj du har chancen for at se rødpelset jordbi.
Hunnerne har, som navnet antyder, en kraftig ræverød pels på både forkrop og bagkrop og ligner dermed en humlebi.
Men ingen danske humlebier har samme farve, og de kan derfor ikke forveksles. Hannerne derimod har en mere afdæmpet brunlig farve, og er mindre behåret, hvilket gør det næsten umuligt at genkende dem som en rødpelset jordbi
Røpelset jordbi en solitær bi. Det betyder, at den ikke danner et bisamfund med arbejdere. Hver bi er på sin vis en dronning.
Den udgraver en ca. 30 cm dyb gang i sandet jord, hvorfra sidegange (celler) bliver anlagt. Efter at have parret sig, samler hunnen pollen fra blomster af forskellige plantearter.
Hunnen lægger et æg i hver celle sammen med en madpakke af pollen og nektar.
Når hunnen er færdig med at lægge æg, lukker hun redehullet til, sletter alle spor og dør.
Læs mere om Rødpelset jordbi
her
