Hvis vi går tilbage til tiden før midten af 1900-tallet, så var landbruget og fiskeriet stadig de to erhverv, som var helt afgørende for Danmarks økonomi, og derfor havde begge erhverv over tid fået opbygget et sindrigt system, hvor skiftende regeringer havde tildelt dem en hel masse privilegier, samtidigt med at de var blevet ‘forgyldt’ med et utal af økonomiske subsidier
Dengang da landbruget, gartnerierne, frugtplantagerne og erhvervfiskeriet var ‘krumtappen’ i den danske økonomi, der havde disse erhverv naturligvis en meget stor politisk magt, og der er sikkert ikke en minister for landbrug og fiskeri, som ikke har prøvet at skulle stå skoleret inde på Axelborg eller på Fiskeriforeningens hovedkontor.
Men midt i 1960’erne måtte både landbruget og fiskeriet konstatere, at de begge var blevet overhalet af en hurtig voksende industrieksport, og hele den flok af politiske pampere, lobbyister, rådgivere, konsulenter, agronomer, dyrlæger, o.s.v., som havde og stadig har levet meget højt på at være toppen af landbruget, var hurtige til at indse problemet, for med den hast, der var på udviklingen, så ville der kun gå nogle få år, så ville deres ekstremt vellønnede jobs forsvinde, da nogle få tusinde landmænd ikke ville have råd til at betale for dem.
Landbrugsløgnen
Kildehenvisning:
“Der var en gang et lille land, som levede af at producere og eksportere landbrugsprodukter og fisk” 28 juni 2026 Niels Riis Ebbesen
gylle.dk
https://gylle.dk/der-var-en-gang-et-lille-land-som-levede-af-at-producere-og-eksportere-landbrugsprodukter-og-fisk/
