Myrer er en familie af sociale insekter med flerårige samfund. De spiller en vigtig rolle i økosystemet og kan være betydelige skadedyrsbekæmpere.
I visse tilfælde kan de også være generende for mennesker, selv om generne som regel er beskedne. Myrerne hører til stilkhvepsene (Apocrita) i de årevingedes orden (Hymenoptera). Der kendes mere end 14.000 arter, flest i troperne og ca. 50 i Danmark.
Videnskabeligt navn Formicidae (familie)
Størrelsen varierer fra få millimeter op til flere centimeter. Myrer kendes på deres stilk, et snævert område af 1-2 led mellem bryst og bagkrop. Stilken har 1-2 små knuder eller skælformede udvækster.
Myrerne har lange, knæbøjede følehorn. Munden er bidende med kraftige kindbakker (mandibler). Hos mange arter har hunmyrerne bagest en brod med en giftkirtel. I Danmark gælder det bl.a. stikmyrerne (Myrmica spp.) og frømyrerne (Tetramorium spp.).
De fleste danske myrer, heriblandt slægterne Lasius, Formica og Camponotus, mangler dog brodden og forsvarer sig i stedet ved at bide og sprøjte gift i såret.
Myresamfund
Hos myrer er der hanner, frugtbare hunner, dronninger, og sterile hunner, arbejdere. Nogle myrearter har samfund med flere dronninger, fx lille skovmyre (Formica polyctena). Hos andre, fx de i Danmark almindelige rød skovmyre (F. rufa), er der kun én dronning. Hanner og dronninger har hos de fleste arter to par lange vinger.
Efter sværmning og parring river dronningerne vingerne af, og de er derfor uvingede i størstedelen af deres levetid. Dronninger og arbejdere dannes fra befrugtede æg, og hanner som hos andre årevingede fra ubefrugtede æg.
Arbejdere er mindre end dronninger, og de mangler vinger. Arbejderne er hos nogle arter delt i flere kaster med hver deres funktioner. Nogle arter har således en speciel krigerkaste, soldater, som har kraftige hoveder og store kindbakker (mandibler).
Kildehenvisning:
Pedersen, Bo Vest: myrer i Lex på lex.dk. Hentet 16. maj 2026 fra https://lex.dk/myrer
