Havechampignon (Agaricus bisporus) er en almindelig svamp, der ofte benyttes som tilbehør i forarbejdede madvarer eller i salater.
Den vokser vildt i Danmark, og er derudover langt den mest forhandlede dyrkede champignon.
I handel og opskrifter kaldes de som oftest blot “champignoner”, eventuelt “hvide” eller “brune” – der er tale om varianter af samme art.
Portobello-svampe er ligeledes samme art, blot i et senere stadie.
Tilberedning
Champignoner bliver mindre, når de steges, da de har et stort vandindhold.
Det er udbredt at tilberede svampene i retter, stegt i smør serveret til pålæg og i særdeleshed leverpostej eller ved kogning med mælkeprodukter til sovse, med enkelte krydderier.
Kildehenvisning:
“Havechampignon”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Havechampignon
Kreditering bannerbillede: congerdesign pixabay
