I enhver anden branche gælder et simpelt grundprincip:
Du skal skabe reel værdi, bære din egen risiko og rydde op efter dig selv. Hvis du forurener, betaler du regningen.
Hvis din virksomhed ikke løber rundt uden milliarder i støtte, har du en dårlig forretnings-model.
Men når det gælder landbruget, har vi skabt et helt parallelunivers:
A.) De skal have milliarder i tilskud
Landbruget er et af de mest subsidierede erhverv i verden. EU’s arealstøtte fungerer som en statsgaranteret bundunderstøttelse, hvor indkomsten er koblet op på besiddelsen af jord frem for evnen til at drive en rentabel virksomhed på normale markedsvilkår.
B.) Det skal ikke rydde op efter sig selv / Det må svine som det passer dem
Når iltsvindet rammer vores fjorde, og udvaskningen af næringsstoffer ødelægger vandmiljøet, overdrages regningen og oprydningen til fællesskabet. Landbruget får i vid udstrækning lov til at eksternalisere sin miljøregning til samfundet.
C.) De må destruere biodiversiteten Ca. 60 % af Danmarks samlede areal er opdyrket landbrugsjord – et af verdens højeste tryk. Naturen og den frie biodiversitate trænges tilbage, mens sektoren historisk har haft brede lempelser til at udnytte, dræne og omlægge næsten hver eneste kvadratmeter.
D.) De skal have erstatninger for at opføre sig ordentligt
I stedet for at håndhæve kontante påbud mod forurening har modellen i årtier været, at landbruget skal tilbys tilskud, frivillige ordninger og direkte compensation for overhovedet at reducere deres gødskning eller lade sprøjtefrie randzoner ligge. De får godtgørelse for blot ikke at belaste miljøet.
E.) De skal have erstatninger når en produktion fejler (syge dyr der skal slås ned)
Hvis en produktion rammes af epidemier eller biologisk svigt, træder statskassen til med omfattende erstatningsordninger. Almindelige markedsvirksomheder må tegne private forsikringer eller bære deres eget tab – i landbruget fungerer skatteborgerne som ultimativ genforsikring for erhvervets driftsrisiko.
Hver gang der stilles spørgsmålstegn ved denne særstilling, hives de faste myter frem om eksport og arbejdspladser. Sandheden? Det primære landbrug står direkte for under 2 % af Danmarks BNP og en forsvindende lille del af den samlede beskæftigelse.
Det er på tide med et kontant opgør. Hvis landbruget skal have sin integritet og respekt tilbage som et ægte erhverv, må det træde ud af det beskyttede værksted.
Det kræver:
#1 Stop for offentlig understøttelse og statsgaranti under urentabel drift.
#2 Fuld håndhævelse af “forureneren betaler”-princippet uden undtagelser.
#3 Samme markedsvilkår, samme ansvar og samme bundlinjelogik som i resten af dansk erhvervsliv.
Hvad tænker du? Er det på tide, at landbruget står på egne ben?
Med venlig hilsen
Jørn Bentsen Strøyberg
Nationaløkonom med 50 år i de store maskinrum i erhvervslivet
Forfatter til Rovdyrene kan tæmmes, Ansvarlig økonomisk politik og Ingen spørger om det rigtige
PS. Ethvert argument om fødevaresikkerhed, betydningen for vores eksport mv. Drop det. Fjern industrigrisene = de 40 millioner grise der går genne systemet årligt er en brutto og en netto byrde = en direkte underskudsforretning både for “landmanden” og for samfundet. Grisen på billedet lever det liv enhver gris burde have.
Kildehenvisning:
