Text size: A-A+

Almindelig taks

Almindelig taks (Taxus baccata; oldnordisk: yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.

Det kan enten være et lille, regelmæssigt og stedsegrønt træ eller en bred kroget busk med en tæt grenet vækstform.
Planten dyrkes i haver og parker i talrige, ofte stærkt afvigende sorter. Veddet er sejt og rødbrunt.

Beskrivelse

Almindelig taks er et stedsegrønt træ, og forekommer både som et træ med en stamme, et træ med flere stammer, eller nærmest som en busk.

Den bliver normalt ikke over 10 meter høj. Vækstformen kan være meget varieret, og flere af de dyrkede sorter har stærkt afvigende form.

Stammer og grene kan være meget uregelmæssige i tværsnit. Barken er først grønlig (i op til 3 år), så bliver den brun med smalle strimler.

Gammel gren- eller stammebark skaller af i flager og afslører derved den røde, orangerøde, gule eller brune underbark.

Knopperne er spredte, små, ægformede og grønne.

Hele planten er giftig, bortset fra den røde frugtkappe. Frøene inde i de røde bær er også giftige.

Derfor bliver bærrene giftigere, jo længere man tygger på dem, og skal man af med taks, bør man ikke smide det fra sig et tilfældigt sted.

Kildehenvisning:

“Almindelig taks”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_taks


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *