Stregbredpande (Thymelicus lineola) er en sommerfugl i bredpandefamilien. Den kan ses fra omkring Sankthans til helt hen i august. Den flyver overalt på ugødede solrige områder med græsser, f.eks. i de brede rabatter langs veje.
Stregbredpanden hører som skråstregbredpanden under slægten Thymelicus. De er kendetegnet ved at have en ekstremt lang snabel og kan dermed suge nektar på blomster med meget lange og dybe kronrør.
Udbredelse
Stregbredpanden findes overalt i Danmark undtagen på Anholt og der er kun fundet få individer fra Als, Ærø og Møn.
Herudover findes sommerfuglen over det meste af Europa helt op til Sydnorge samt i Nordafrika og i Asien til Amur.
Udseende
Stregbredpanden kan forveksles med skråstregbredpanden.
Begge arter kan nemt kendes fra de andre bredpander, da de har en ensartet nougatbrun farve uden lyse vingepletter, men med en tynd sort søm på vingerne.
Kildehenvisning:
“Stregbredpande”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Stregbredpande
