Statsrevisorerne retter skarp kritik af kontrollen af grises velfærd.
Skandaløst, lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse, der kræver, at en ny regering én gang for alle rydder op i årtiers politiske svigt.
På baggrund af Rigsrevisionens beretningom kontrollen af grises velfærd retter Statsrevisorerne nu en skarp kritik af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Grøn Trepart.
Fra Dyrenes Beskyttelse møder kritikken fuld opbakning.
”Rigsrevisionens beretning dokumenterer det, vi har advaret om i årevis: På svineområdet stopper retssikkerheden ved stalddøren.
Kontrollerne sikrer ikke dyrene det minimum af beskyttelse, de ifølge loven har krav på. Danske grise bliver udsat for et politisk dobbelt-svigt:
Først af en utilstrækkelig lovgivning og derefter af en kontrol, der ikke håndhæver den. For grisene er loven ikke er det papir værd, som den er skrevet på,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Kildehenvisning:
“Statsrevisorers skarpe kritik dokumenterer årtiers politisk dobbelt-svigt af grisene” 27. april 2026 Ida Maria Just
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/statsrevisorers-skarpe-kritik-dokumenterer-aartiers-politisk-dobbelt-svigt-af-grisene?
