Text size: A-A+

Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi

Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026.
Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten

Salget af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen er stagneret omkring en andel på ca. 12 procent, idet salget af økologi målt i værdi er stort set identisk i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode sidste år og årene før det.

Det viser nye tal fra analysevirksomheden Kauza ifølge en pressemeddelelse 24. august 2026 fra Økologisk Landsforening.

Det er fjerde år i træk, at økoandelen i dagligvarehandlen i første halvår blot varierer med decimaler.

Manglen på vækst står i kontrast til politikernes målsætning om at fordoble økologisalget frem mod 2030. Derfor appellerer Økologisk Landsforening nu til politikerne.

”Der skal handling til, hvis politikerne virkelig mener det, når de siger, at de vil fordoble økologien og derved sikre renere drikkevand, flere dyr under åben himmel, mere liv i de danske fjorde og større biodiversitet.

Det er ikke nok længere at pynte sig med det. Politikerne må gøre noget nu for at stimulere efterspørgslen,” siger Rasmus Prehn, der er administrerende direktør i Økologisk Landsforening.

Kildehenvisning:

“Økologisk Landsforening: Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi” 27 august 2026 Kjeld Hansen
gylle.dk
https://gylle.dk/oekologisk-landsforening-nu-skal-politikerne-saette-aktiv-handling-bag-maalet-om-mere-oekologi/


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *