Tekststørrelse: A-A+

Tidselsommerfugl

Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Det er den mest udbredte dagsommerfugl i verden. Kun på Antarktis og i Sydamerika mangler den. Sommerfuglen overvintrer ikke i Danmark, men kommer hertil i forsommeren fra Nordafrika og Mellemøsten.

Den søger ivrigt nektar i blomster, sjældnere ses den på gærende frugt. Tidselsommerfuglen ses især i tørre og blomsterrige områder.

Antallet af tidselsommerfugle i Danmark varierer meget fra år til år. Flest ses sidst på sommeren, når den nye generation er klækket.

Det ser ud til, at den hvert tiende år optræder særlig talrigt.

Udseende

Tidselsommerfuglen er temmelig stor med et vingefang mellem 50-60 mm. Den ses tit på sommerfuglebuske, hvor man kan nyde dens klare orange farver og sorte og hvide pletter.

Tidselsommerfuglens underside er mindst lige så spraglet som oversiden. Der er ikke den store forskel på kønnene, og variationen er i det hele taget lille.

Kildehenvisning:

“Tidselsommerfugl”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Tidselsommerfugl


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *