Text size: A-A+

COOP indstiller sprøjtegris til hæderspris

Fejø Frugt er blandt de 21 lokale fødevareproducenter, som foreningen COOP Amba indstiller til en hæderspris, fordi de – som det hedder i indstillingen – har ”stærke lokale rødder, godt håndværk og interessante historier”.

COOP ønsker at ”støtte og hylde de mange gode danske producenter, der allerede findes.

Derfor tager Coop næste skridt og løfter de lokale danske varer fra hyldeplads til hædersplads”.

Men blandt de 21 udvalgte producenter finder man virksomheden Fejø Frugt, der har haft en række miljøsager i de seneste år, og som stadig har en uafsluttet miljøsag om opbevaring af ulovlige sprøjtegifte hos virksomheden.

Fejø Frugt har desuden i sommeren 2026 ført sig frem hos COOP med en urigtig påstand om sprøjtestop ved Skt. Hans.

Virksomheden har også tidligere markedsført sig med usande påstande om ren økologi på hjemmesiden for Visit Lolland.

Der sprøjtes hele sommeren

På COOP-hjemmesiden har der indtil for nylig stået om Fejø Frugt, at ”Vi er begunstiget af et mildt klima perfekt til frugtavl. Det betyder, at vi kan undvære næsten al kemi. Jeg sprøjter ikke efter Sankt Hans – på den måde kan jeg levere nogle af de mest velsmagende og pesticidfri varer på Coops hylder”.

Citat: Laust Spandet Jensen, Vesterled Frugtplantage, Fejø.

Kildehenvisning:

“COOP indstiller sprøjtegris til hæderspris” 15 august 2026 Kjeld Hansen
gylle.dk
https://gylle.dk/coop-indstiller-sproejtegris-til-haederspris/


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *