Frugt og grønt bliver en mangelvare, hvis Danmark bliver ramt af en alvorlig fødevareforsyningskrise.
De seneste 10 år er den danske produktion af frugt og grønt faldet med over 20 procent. Især for æbler, pærer og bær samt grøntsager som tomater, agurk og peberfrugt bliver der længere mellem det hjemmedyrkede på supermarkedshylderne.
I dag er det kun 26 procent af de grøntsager, vi bruger, der er produceret herhjemme. For frugt er det kun 9 procent. Det er den laveste selvforsyning pr. indbygger i EU.
Hvis importen af udenlandsk frugt og grønt skulle svigte, vil vi på nuværende tidspunkt ikke være i stand til at producere nok selv til at dække befolkningens behov.
Blandt andet fordi vi kun producerer frugt og grønt på 0,6 procent af vores dyrkede areal.
Til sammenligning producerer dansk landbrug 332 procent svinekød. Altså mere end tre gange så meget, som vi forbruger.
– Danmarks animalske produktion er meget intensiv, og det er dyrene, drikkevandet og vores natur, der betaler prisen.
Næsten halvdelen af Danmarks areal bliver brugt til at dyrke foder til over 30 millioner grise.
Med det følger sprøjtegifte, der forgifter fugle, insekter og pattedyr, og spredning af millioner tons gylle, der kvæler vores vandmiljøer og fører til døde zoner, hvor der før var fiskeliv, siger Britta Riis, der er direktør for Dyrenes Beskyttelse.
En omlægning af landbruget er nødvendig
Kildehenvisning:
“For meget gris, for lidt grønt: Danmark er ikke sikret til krisetid” 29 juni 2026 Elisabeth Eskildsen
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/meget-gris-lidt-groent-danmark-er-ikke-sikret-til-krisetid
