De fleste har stiftet bekendtskab med dem gennem et smertefuldt stik, men brændenælder er mere end blot en irriterende plante i haven.
Hvad kan brændenælder bruges til
Ligesom mange andre vilde urter, er brændenælder blevet populære i madlavningen i de seneste år. Det skyldes i høj grad nældernes meget næringsrige sammensætning.
Urten er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Opskrift på brændenældesuppe
- 200 gram brændenælder
- 1 stort løg
- 1 fed hvidløg
- 1 liter vand
- Salt og peber
Sådan gør du
Overhæld brændenælderne med kogende vand, så fjernes giftstofferne. Skyl dem herefter i koldt vand og fjern de grove stilke.
- Hak bladene og løgene fint
- Svits løgene til de er gennemsigtige
- Tilsæt brændenælder og grøntsagsbouillonen
- Lad koge 10-15 min
Brændenælder kan høstes fra marts til juni, og det er de friske skud, som er mest velegnet til at spise. Vi plejer at tage dem senest 1 juni.
Fordi Admiral sommerfuglen lægger sine æg strategisk på undersiden af nældeblade, så se godt efter om der er æg inden du høster bladene.
Når larverne klækkes, lever de i et beskyttende spind, de selv har konstrueret på nældeplanten. Denne adfærd giver dem et sikkert miljø, hvor de kan æde og vokse, før de forpupper sig.
Brændenældete
Brændenælde te opskrift (frisk)
- 1 håndfuld friske brændenældeblade
- ½ liter kogende vand
Skyl bladene grundigt. Hæld kogende vand over og lad teen trække i 10–15 minutter. Si og drik.
Brændenælde te opskrift tørret
- 1–2 teskefulde tørrede blade
- 250 ml kogende vand
Hæld vandet over urten og lad trække i ca. 10 minutter. Kan drikkes varm eller som kold brændenælde te senere.
Man kan også tilsætte citron, mynte eller honning for smag. Vi bruger tørret Citronmelisse.
Brændenælder i madlavningen
Du kan også bruge tørret brændenælder i kartoffelmos og supper. Hæld dem over med kogende vand hvis du bruger de friske blade i kartoffelmos.
Du kan også tørre dem og så lave små kugler, som så fryses ned. Du har så brændenælder til vinteren.
