Tekststørrelse: A-A+

Vildsvin

Vildsvinet (Sus scrofa) er et parrettået hovdyr som tilhører svinefamilien (Suidae). Arten regnes som tamsvinets vilde forfader. Vildsvinet er altædende og meget tilpasningsdygtigt.

I Mellemeuropa stiger bestanden i øjeblikket, især på grund af øget dyrkning af majs, og vildsvinet indvandrer i stigende grad til beboede områder.

I Danmark betragtes vildsvinet som kritisk truet, på grund af bekæmpelse og der kun er få ynglende søer i naturen.

Udbredelse

Vildsvinet er hjemmehørende i skovområder i størstedelen af Europa og Asien samt i Nordafrika og på Sundaøerne. Arten er siden blevet indført til dele af både Sydamerika, Nordamerika og Australasien.

Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen i 1801. Det sidste vildsvin blev skudt ved Silkeborg. Siden er vildsvinet genindvandret fra det nordlige Tyskland og er observeret over hele Sønderjylland.

Der advokeres imidlertid for, at tillade vildsvinet i Danmark, så påbuddet om at nedlægge alle vildsvin fjernes, så der igen kan komme fritlevende vildsvin i de danske skove.

I dag udryddes vildtlevende vildsvin i Danmark straks de opdages på grund af frygt for, at vildsvin skal smitte tamsvin med afrikansk svinepest. I 2019 opførte Naturstyrelsen, trods omfattende protester, et 70 km langt vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse for at forhindre indvandring af vildsvin fra Tyskland.

Kildehenvisning:

“Vildsvin”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Vildsvin