Fuglekonge (Regulus regulus) er med en længde på blot cirka 9 centimeter Europas mindste fugl. Fuglekongen lever i det meste af den tempererede del af Europa og Asien.
Den yngler i nåletræer, men færdes uden for yngletiden ofte i mindre flokke i træer og buske i såvel løv- som nåleskove, både højt til vejrs og tættere på jorden.
I træktiden kan den også ses i haver og krat.
Ynglepladser
Fuglekongen bygger hovedsageligt rede i toppen af grantræer, med en lille rede fæstnet til tynde grene.
Fra slutningen af april lægger hunnen 10 æg, som den udruger i løbet af 15 dage. Ungerne er klar til at flyve fra reden, når de har været 15 dage ude af ægget. Ofte er der to kuld unger pr. år.
Kildehenvisning:
“Fuglekonge”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Fuglekonge
