Text size: A-A+

Fødevaresystemet skal ændres

Danmark kan igen blive et grønt foregangsland og vise vejen til en fødevareproduktion, der skaber liv på landet, bedre forhold for både dyr i produktionen og de vilde dyr samt en langt større biodiversitet.

Det er tid til at hæve ambitionsniveauet for vores fødevaresystem.

Vi skal producere sund mad til mennesker på en måde, der gavner vores natur, drikkevand og biodiversitet, og vi skal ikke længere tillade, at millioner af dyr lever et helt liv på for lidt plads og uden nogensinde at komme udenfor.

Derfor præsenterer Dyrenes Beskyttelse, sammen med en række organisationer og virksomheder, ni anbefalinger, der samlet set er et bud på, hvilke nye veje fødevaresystemet kan og bør gå.

Anbefalingerne skal sætte danske virksomheder i førersædet for innovativ fødevareproduktion, når de globale markeder i fremtiden i langt højere grad vil efterspørge en produktion, der bidrager til at genoprette biodiversitet, klima, miljø og dyrevelfærd.

Kildehenvisning:

“Fødevaresystemet skal ændres: Ni anbefalinger viser vejen frem” 27 august 2026 Elisabeth Eskildsen
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/foedevaresystemet-skal-aendres-ni-anbefalinger-viser-vejen-frem


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *