Tekststørrelse: A-A+

Regeringsgrundlag kan blive det gennembrud, grisene har skreget på

Den nye regering lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist.

Stop for ekstrem avl, stop for halekupering og krav om mere plads og rodemateriale er præcis dét, Dyrenes Beskyttelse har efterlyst.

Kreditering bannerbillede: Dyernes beskyttelse 2 juni 2026.

Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med dyr og natur.

Da danskerne gjorde valget til et svinevalg med demonstrationer og borgerforslag, var kravet enkelt: Mindre snak, mere handling for grisene.

Med regeringsgrundlagets her og nu-tiltag og en grisefirepart er der for første gang udsigt til, at de krav bliver omsat til konkrete forbedringer ude i staldene.

“For første gang ser vi en regering, der ønsker at tage livtag med kernen af problemerne i svinestaldene. Derfor skal der lyde ros til Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet.

Vi taler ikke længere om svævende ambitioner, men om helt konkrete tiltag: Stop for ekstrem avl, stop for rutinemæssig halekupering, senere fravænning og krav om mere plads og reelt rodemateriale.

Det er præcis dér, grisens hverdag afgøres.

Samtidig er tidsrammen for grisefireparten på et halvt år helt afgørende. Vi har set alt for mange løfter fordampe i årelange processer, som ingen forskel gjorde for grisene.

Kildehenvisning:

“Regeringsgrundlag kan blive det gennembrud, grisene har skreget på” 2. juni 2026 Ida Maria Just
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/regeringsgrundlag-kan-blive-det-gennembrud-grisene-har-skreget-paa


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *