Domstolsafgørelse peger mod endeligt stop for brug af ulovlige sprøjtegifte som “Reglone” og “Asulox”
Ikke blot blev det slået fast med folketingsvalget, at pesticidproducenterne må belave sig på et fuldt sprøjtestop i sårbare grundvandsdannende områder.
Nu er det også snart slut med at opnå dispensationer fra EU´s forbud imod anvendelsen af en lang række særlig giftige og/eller formentlig hormonforstyrrende stoffer.
Dét er den sandsynlige konsekvens af Østre Landsrets afgørelse d. 9. marts 2026. Det besluttedes her at forelægge et såkaldt præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af EU´s forordning af d. 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ritzau 31.3. 2026 fra Frie Bønder – Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi og Folkeoplysningsnetværket Øko-Net samt foreningen Gylle.dk.
Kildehenvisning:
“Jorden skrider under giftens købmænd” 2 april 2026 Kjeld Hansen
gylle.dk
https://gylle.dk/jorden-skrider-under-giftens-koebmaend
