Tekststørrelse: A-A+

Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en maritim naturpark, der byder på et væld af unikke naturoplevelser både over og under overfladen. Hvis du er heldig, kan du få et glemt af et marsvin, der bryder havoverfladen, og naturparken et fremragende sted at dykke, bade, fiske og meget andet.

Når du ser ud over Lillebælt, fornemmer du øjeblikkeligt en særlig energi. Du mærker det strømmende bælt, kernen i naturparken, omkranset af smukke kyster og bølgende landskaber.

Naturpark Lillebælt er en marin naturpark i hjertet af Danmark. Det er landets største naturpark, og området byder på en perlerække af unikke naturoplevelser for hele familien.

Marsvin boltrer sig

Naturparken rummer et stort internationalt beskyttet naturområde, som både er unikt på land og til vands. Det specielle hav indeholder lave og dybe områder, som mod nord snævrer sig ind til en rende med den stærkeste strøm i de danske farvande. Marsvinet bryder havoverfladen gang på gang, og naturparken er et af de bedste steder at se den lille hval.

Samtidig er parken et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for kyst- og strandfugle, og her findes også sjældne orkidéer og fossiler fra en fjern fortid. Ud over hav- og kystområdet er naturområderne på land også af meget høj naturmæssig værdi med blandt andet betydningsfulde skovområder, tidvis våde enge, kalkoverdrev, sure overdrev med mere.

Kildehenvisning:

“Naturpark Lillebælt”,
danskenaturparker.dk

https://danskenaturparker.dk/oversigt/naturpark-lillebaelt