Text size: A-A+

Danskerne vil gerne betale mere, når de ved, at dyret har haft det bedre

Den billigste kylling ser aldrig dagslys, den dyreste har fri adgang til udearealer. Når danske forbrugere er informeret om forskellene i produktionen, vil 6 ud af 10 hellere have det dyrere alternativ, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Danske forbrugere vil gerne betale flere penge for god dyrevelfærd, når de får viden om, hvilke forhold dyrene har levet under, og hvorfor den dyre kylling er dyrere.

Det er konklusionen i en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk, skriver TV2

.

– Vi har under hele valgkampen hørt, at dyrene ikke får mere og bedre plads, fordi vi ikke vil betale for det. Men det vil vi altså gerne, siger Maja Effersøe Khan, der er fødevarepolitisk seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, til TV2.

Et repræsentativt udsnit af befolkningen har medvirket i undersøgelsen. Deltagerne er blevet præsenteret for tre kyllinger og spurgt, hvilken en, de vil købe.

Kildehenvisning:

“Danskerne vil gerne betale mere, når de ved, at dyret har haft det bedre” 13. juli 2026 Elisabeth Eskildsen
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/danskerne-vil-gerne-betale-mere-naar-de-ved-dyret-har-haft-det-bedre


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *