Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) er en sommerfugl i hvidvingefamilien. Den er udbredt i store dele af Europa og Asien.
Sommerfuglen lever i dag overalt i det dyrkede land, men ses oftest i haver, hvor der ikke bruges bekæmpelsesmidler.
Den kan være meget skadelig i haver og gartnerier, fordi dens larve spiser alle slags kål og efterlader kålplanterne som afpillede skeletter, kun med ribberne tilbage.
Forekomst i Danmark
Arten er almindelig overalt i Danmark.
Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver.
Sommerfuglens overvintrende pupper dør hvis temperaturen bliver lavere end -22 grader, så en streng vinter kan bidrage til, at færre kålsommerfugle ses sommeren efter.
Kildehenvisning:
“Stor kålsommerfugl”
wikipedia.org
https://da.wikipedia.org/wiki/Stor_kålsommerfugl
