Tekststørrelse: A-A+

Pattegrise kastreres uden bedøvelse

Dyrenes Beskyttelse har talt med flere kilder fra den industrielle svineproduktion, som fortæller, at pattegrise ofte bliver kastreret uden bedøvelse.

Indgrebet er ulovligt og påfører grisene stor smerte og lidelse. Ifølge kilderne bliver bedøvelsen desuden bevidst smidt ud for at omgå myndighedernes kontrol.

Vi ved fra forskningen, at det er meget smertefuldt for grise at blive kastreret. Men de fleste kan nok også forestille sig, at det gør ekstremt ondt at få skåret testikler ud.

Det er helt uacceptabelt, at det – ifølge vores kilder – er helt almindeligt at droppe bedøvelsen, fortæller Birgitte Iversen Damm, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.

Kildehenvisning:

“Afsløring: Pattegrise kastreres uden bedøvelse” Mathias Damgaard Holst 13 april 2026
dyrenesbeskyttelse.dk
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/afsloering-pattegrise-kastreres-uden-bedoevelse


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *