Martsviol og følfod åbner side om side floraens forårsfest. For dem og andre blomsterplanter er bestøvning og frøspredning vitale funktioner, som oftest er udviklet og tilpasset gennem årmillioner i indbyrdes koordination med andre organismer, især insekter.
Kontrasterne mellem de to velkendte forårsbebudere er slående
I bunden af hegn og krat tegner martsolen gitterværker af skarpe skygger fra grenvirvaret af tjørn, slåen og mirabel, så det kan flimre for øjnene.
Dybgrønne totter af stor nælde er på vej op gennem de visne blade med kiselpotente brændehår i samtlige sylespidse bladtakker.
Men der er andet på færde – et lysende lysegrønt bed af mere venligt bølgebordede blade i alle faser fra sirligt sammenrullede kræmmerhuse til fuldt udfoldede med hjerteformede omrids.
Og hejst op på stængler med yndefuldt bøjede nakker ses faner af indigoblå og violette violblomster, nogle udsprungne, andre i knop.
Det er martsviolen, Viola odorata, en viol til tiden, den ene af blot to af vores hjemmehørende dusin violarter, der dufter – med en af de højest skattede af alle blomsterdufte.
Kildehenvisning:
“Heilmanns naturkalender: Forårsflora med kontraster”, 31 marts 2026 Ian Heilmann
gylle.dk https://gylle.dk/heilmanns-naturkalender-foraarsflora-med-kontraster/
