Kæmp for alt, hvad du har kært

dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Som der står i sangen. Altid frejdig, når du går.

Her tænker jeg ikke på krig og overherredømme

Tænk engang at du blev født til den her dejlige jord, og fik lov til at opleve dette dejlige paradis som livet (som livet engang var). Det kan vi desværre ikke sige mere.

Som voksen, tænker mange mennesker ikke på konsekvenserne over des handlinger, lige så lidt som de små børn gør.

Mennesket er et pattedyr. Vi kommer fra naturen, men det er som om at mennesker har glemt det. Uden natur, ingen mennesker. Vi forurener og ødelægger naturen, og hvis vi fortsætter som hidtil, er mennesket som race udryddet om 100 år.

Mange som er er over 70 år,siger tit til mig: jeg dør jo alligevel snart, så det rager mig en pind. Hvad er det for en tankegang? Hvad så med dine børn og børnebørn? Skal de og alt liv på jorden lide og dø i forurening?

Danmark er et af de lande, der har det højeste klimaaftryk på naturen. Torsdag 30. juli 2026 markerer dagen for den såkaldte ‘Earth Overshoot Day’.

Dagen, hvor vi mennesker har opbrugt naturens ressourcer for i år. Resten af året er der dermed tale om et overforbrug.

Forurening

Som Sitting Bull sagde i 1860: Når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet, den sidste fisk fanget, først da vil folk indse, at penge ikke kan spises

Landbrug

Intensivt landbrug har en negativ påvirkning på biodiversiteten som følge af, at områder, der er naturlige levesteder for vilde planter, fugle og insekter, forsvinder til fordel for store, ensartede marker.
Landbruget står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks klimabelastning. Det risikerer at vokse til knap halvdelen af landets klimabelastning i 2030.

De fleste opfatter nok jord som et livløst materiale, blot som et vækstmedium for planter og et levested for regnorme.

Men det er mere rigtig at betragte jordbunden som et komplekst mikrokosmos af mange forskellige levende organismer og dødt materiale.

Hvis man undersøger en mikroskopisk lille del af jordbunden, f.eks. en millimeterstor jordkrumme, vil man opdage, at den består af mineralpartikler, dødt organisk stof, vand, luft, bakterier, svampehyfer, jordbundsdyr og planterødder.

Alt dette ødelægger landbruget med sprøjtegifte. Sprøjtegifte trænger ned i jorden og forurener vores grundvand og forurener åløb og havet.

Kvælstoffet fra landbruget forurener grundvandet med nitrat, som udgør en risiko for vores drikkevand og sundhed.

Og endelig giver det et overskud af næringsstoffer, som ændrer økosystemerne og fører til tab af biodiversitet.

Svineproduktionen i landbruget

• D. 1. januar 2026 var der 12.274.000 svin i Danmark.
• Danmarks samlede svineproduktion var i 2024 30,9 mio. svin.
• 21,5 pct. af Danmarks areal bruges til svineproduktion

Udvalgte typer af forurening ved svineproduktion

• Udledning af drivhusgasser fra brug af husdyrgødning på markerne (lattergas) og opbevaring af gylle (metan)
• Ammoniakudledning fra gylle til skade for folkesundheden og naturen
• Kvælstofudvaskning til vandmiljøet og nitratforurening af grundvandet fra gødskning af marker, der bruges til foder til svin)
• Sprøjtning af marker der bruges til foder til svin (pesticider i grundvandet)
• Lugtgener for naboer

Måske vil det overraske dig, at tre fjerdedele af landbrugsarealet – svarende til 44 procent af hele Danmark – slet ikke bruges til at dyrke mad til os selv.
Det bruges til at producere foder til vores landbrugsdyr.

Jagten på højere produktion skaber landbrugsdyr, der knap kan overleve deres eget liv

Et særligt eksempel er de såkaldte delfingrise. Det er små, svage og ofte misdannede grise, som ikke har fået tilstrækkelig næring i fosterstadiet. Når ressourcerne i livmoderen ikke slår til, prioriteres hjernens udvikling, mens resten af kroppen sakker bagud. Resultatet er grise med et kæmpe hoved og en meget lille krop.
De udgør en stor del af de mere end 25.000 pattegrise, der dør hver dag i dansk svineproduktion.

Slagtekyllinger er et andet eksempel. De er avlet til at vokse så hurtigt, at ben, led og kredsløb ofte har svært ved at følge med.

På blot omkring 40 dage, når de op på deres slagtevægt. Endnu mere tankevækkende er det, at forældredyrene til disse kyllinger sultes for ikke at vokse så hurtigt, at de mister evnen til at fungere som avlsdyr.

Industri

ige siden den industrielle Revolution i 1700 ‘erne og 1800’ erne er påvirkningen fra industrierne set over hele Jorden. Verdens ansigt ændrede sig, efterhånden som behovet for råvarer, billig arbejdskraft og markeder steg.

Industrialiserede lande hærgede i deres søgen efter storhed. Menneskeliv og dyreliv blev hverken overvejet eller skånet. Jorden blev ikke passet, og miljøet heller ikke. Alt blev brugt og misbrugt

Gamle miljøgodkendelser, og alt for lempelige regler, betyder, at danske og udenlandske virksomheder, hvert år udleder tonsvis af spildevand, med giftige kemikalier direkte i havet, som medfører fiskedød.
Jeg spiser næsten aldrig fisk mere på grund af giftstoffer som kviksølv, arsen, bly, kobber og PFAS.
Forurening er en af de mest presserende udfordringer i moderne samfund. Den påvirker vores sundhed, vores natur og vores fremtidige muligheder for at bevare et godt liv, for alt liv på jorden.

Hvad kan du gøre for at forbedre det?

Transport

Overvej om du virkelig har brug for en bil. Hvis du kun har nogle få hundrede meter til bus, og du kan komme til toget, eller du bare skal ud at handle, så drop bilen.

Selvfølgelig hvis du har langt til arbejde, eller bor langt ude på landet, og der ikke er offentlig transport muligheder er det noget andet.

Det er bekvemt bare at sætte sig ind i bilen. Ja men tænk på hvor meget det forurener, og hvor meget man forbruger af jordens resurser for at fremstille den.

Vi skippede vores varebil i 2011 da jeg stoppede med at beskæftige mig med biavl. Dengang kostede det 36.000 kr. at holde bilen om året, med diesel, vægtafgift og services. I dag bruger vi 6000 kr. om året, som indbefatter bus, tog og taxa.

Rejser

Drop de 2-3 rejser til udlandet hvert år. Du kan rejse rundt i hele danmark et helt liv uden at se det hele.

Hvis du i hverdagen arbejder på at nedsætte din klimaregning og sorterer affaldet korrekt, er det ærgerligt at sende flere ton CO2 ud i atmosfæren hver gang du rejser med fly.

Gennemsnitligt udleder vi omkring ti ton CO2 per indbygger i Europa. Rejser du retur fra København til New York udleder det 3 ton CO2 per person i flyet.

Flytrafikken er en af de største klimabelastninger for klimaet, og alene ved at prioritere at flyve den korteste rute, frem for den billigste, kan man spare flere ton CO2 om året per indbygger.

I dag er flytrafikken på de længere ruter typisk skruet sammen med en mellemlanding, som giver ekstra kilometer på flyets triptæller.

Vi som familie har aldrig holdt ferie i udlandet.

Selvforsyning hvis det er muligt

Hvor er det trist at se parcelhushaver, hvor der stort set kun er græsplæne med en robotklipper, og måske kun lidt pynteblomster.

Start med at tage lidt af græsplænen ud til dyrkning af grøntsager, og oplev at få sprøjtefrie grøntsager. Det er noget helt særligt, at bare at gå ud oghente helt friske grøntsager og tilberede dem.

De smager bare meget bedre. Ja det koster noget arbejde, men du vil også opleve glæden ved at arbejde med jorden, og du kan altid udvide grøntsagshaven, når du får blod på tanden

Uanset om du har en stor have, en lille terrasse eller blot et par krukker i vindueskarmen, kan du skabe en produktiv køkkenhave, også selv om du bor i en lejlighed.

Dette billede herunder, er af vores lille hus, taget fra luften i 1959 og naboernes haver. Læg mærke til at der er mere køkkenhave end prydshaver på grundende.

I vores lille have kan vi ikke være selvforsynende. Vi har kun tre højbede på tilsammen 13 Kvadratmeter, så vi køber alt hvad vi kan økologisk, også kødvarer.

Plant for insekterne

Insekter er hjørnestenen for meget af livet på Jorden. Insekter er nemlig den mest mangfoldige art på kloden, og de udgør en vigtig brik i vores økosystemer. art på kloden, og de udgør en vigtig brik i vores økosystemer. M

For at få et rigt insektliv i haven og dermed bedre bestøvning, skal man sørge for at have planter, der kan tilbyde en masse nektar og pollen. Både bier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre insekter lever af dette.

I vores have har insekterne fra foråret, Erantis, Snepryd, Krokus, perlehyacint og Russisk skilla.

Senere kommer Paradisæbler som vi har tre styk af, Så kommer Surkirsebær og sødkirsebær som vi har fire stk. af. Derefter kommer æbletræerne som vi har to af. Et madæble og et spiseæble.

Det lyder af meget, når vi kun har en grund på 560 kvadratmeter. Men træerne holdes i 2 meters højde og smalle, og alligevel giver de masser af frugt.

Derefter kommer katteurt, som blomstrer fra maj og indtil frost. I Juni kommer pragtskær. Vi har også Røllike, som blomstrer juni til september, og Rejnfan som ligeledes blomstrer fra juni til september

Vi har et gammelt træ som er udgået, og her har vi en vedbend som, blomstrer med bitte små blomster fra september til november. Det er fantastisk hvor det kan tiltrække insekter. Så snart solen er fremme er det helt levende af mange forskellige insekter.

Vand i haven

Vand er også vigtig i haven, så insekter fugle og pindsvin har noget vand at drikke. I haven er der et vandbassin på 6000 liter, men mindre kan også gøre det.

Her har vi alt fra vandkalve til vandnymfer og guldsmede og alt imellem.

Om vinteren er der placeret et varmelegeme i vandet, som holder et isfrit område på 30 centimeter fri, så fugle har noget at drikke. Det er vigtigt at de har adgang til vand om vinteren, plus Apropos frøer:

Det er vigtigt, at der er åbent vand hele vinteren igennem! Hvis ikke frøerne kan komme op, dør de af iltmangel. Og de gasser, der dannes af nedfaldne blade, vil også hurtigt gøre det af med frøerne, hvis bassinet er lukket af is blot et døgns tid.

Her til sidst

Vi bør forsøge at efterlade den verden vi lever i, som et bedre sted, end da vi kom ind i den. Som enkeltpersoner kan vi gøre en forskel, hvad enten det er at udforske naturens hemmeligheder, at rydde op i miljøet og arbejde for fred og social retfærdighed, eller at nære den nysgerrige, livlige ånd hos unge ved at være mentor og vejleder for dem Michio Kaku.