L\u00e6gekulsukker (Symphytum officinale), ofte skrevet l\u00e6ge-kulsukker, er en fler\u00e5rig, 40-100 centimeter h\u00f8j plante i rublad-familien. Bladene er ustilkede og forts\u00e6tter i en bred vinge p\u00e5 st\u00e6nglen. Kronen er violet-r\u00f8dlig eller hvidgul og dobbelt s\u00e5 lang som b\u00e6geret. Delfrugterne er glatte og skinnende.<\/p>\n
I Danmark er l\u00e6gekulsukker temmelig sj\u00e6lden ved vejkanter og bebyggelse. Den blomstrer i juni til august.<\/p>\n
L\u00e6gekulsukker har i \u00e5rtusinder v\u00e6ret brugt som folkemedicin i form af salve og teblad grundet dens s\u00e5rhelende egenskab.<\/p>\n
Plantens s\u00e5rhelende egenskab skyldes, at planten indeholder en type alkaloid, som stimulerer celledeling ved ber\u00f8ring og indtagelse. <\/p>\n
Af samme \u00e5rsag er planten kr\u00e6ftfremkaldende hos b\u00e5de dyr og mennesker, hvor hud og lever p\u00e5virkes<\/p>\n
Dens kr\u00e6ftfremkaldende egenskab har betydet et forbud mod l\u00e6gemidler med l\u00e6gekulsukker p\u00e5 det danske marked siden 1987 og efterf\u00f8lgende p\u00e5 EU-niveau i 2021.<\/p>\n
Jeg har den selv i haven, og bruger den til at putte blade ved lettere bl\u00f8dning p\u00e5 h\u00e5nden hvis jeg f\u00e5r rifter, og det virker.<\/p>\n
Kildehenvisning:<\/p>\n