Martsviol og f\u00f8lfod \u00e5bner side om side floraens for\u00e5rsfest. For dem og andre blomsterplanter er best\u00f8vning og fr\u00f8spredning vitale funktioner, som oftest er udviklet og tilpasset gennem \u00e5rmillioner i indbyrdes koordination med andre organismer, is\u00e6r insekter.<\/p>\n
Kontrasterne mellem de to velkendte for\u00e5rsbebudere er sl\u00e5ende<\/p>\n
I bunden af hegn og krat tegner martsolen gitterv\u00e6rker af skarpe skygger fra grenvirvaret af tj\u00f8rn, sl\u00e5en og mirabel, s\u00e5 det kan flimre for \u00f8jnene. <\/p>\n
Dybgr\u00f8nne totter af stor n\u00e6lde er p\u00e5 vej op gennem de visne blade med kiselpotente br\u00e6ndeh\u00e5r i samtlige sylespidse bladtakker.<\/p>\n
Men der er andet p\u00e5 f\u00e6rde \u2013 et lysende lysegr\u00f8nt bed af mere venligt b\u00f8lgebordede blade i alle faser fra sirligt sammenrullede kr\u00e6mmerhuse til fuldt udfoldede med hjerteformede omrids.<\/p>\n
Og hejst op p\u00e5 st\u00e6ngler med yndefuldt b\u00f8jede nakker ses faner af indigobl\u00e5 og violette violblomster, nogle udsprungne, andre i knop.<\/p>\n
Det er martsviolen, Viola odorata, en viol til tiden, den ene af blot to af vores hjemmeh\u00f8rende dusin violarter, der dufter \u2013 med en af de h\u00f8jest skattede af alle blomsterdufte.<\/p>\n
Kildehenvisning:<\/p>\n